Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Børnehavens fysiske rammer

Indenfor har hvert rum sin egen leg eller aktivitet

Funktionsopdelt børnehave som er og opdelt i følgende værksteder/rum, hvor der er en fast voksen tilknyttet:
Pingvinrummet er for de yngste 3 årige. Her har børnene, som ny i børnehaven, mulighed for at blive tryg ved at gå i børnehave, og lave aktiviteter sammen med andre 3-årige.
Kreativt værksted er rammen om de kreative aktiviteter, som for eksempel tegne, male og forskellige projekter.
Alrummet giver mulighed for forskellige konstruktionslege m.m.
Puderummet er det sted hvor de lidt "vilde" lege foregår. Her sættes forskellige lege/aktiviteter i gang, hvor børnene får brugt deres krop.
Sprogværkstedet er dér, hvor der arbejdes med sproget gennem blandt andet spil, bøger og musik.

Dukkekrog, hulerum, dyrerum og læserum er mindre rum, som giver plads til en lille gruppe børn.

Legepladsen giver mulighed for at bevæge sig og finde ro

Legepladsen benyttes hver dag, og i al slags vejr. Her er mulighed for at udfolde sig motorisk ved blandt andet at klatre, bygge, cykle, gynge og spille bold. 

Her er også små hjørner, hvor der er mulighed for de lidt stille aktiviteter. Blandt andet bruger vi meget tid på at finde små krible krable dyr.  Frugttræer og buske passes, og frugten spises sammen med børnene. Bålpladsen benyttes med jævne mellemrum

 Skansen, svømmehallen og fjorden er vores naboer

Skanseparken bruger vi til ture ud af huset, både i små og større grupper. I parken følger vi naturens gang, og der er gode motoriske udfordringer med bakker, legeplads og fodboldbane.  

Limfjorden og Banestien bruger vi til at komme ud til vandet, og vi leger i Fjordparken.  Nørresundby midtby er tæt på, så vi går i svømmehallen, på biblioteket og på torvet. Når man krydser Limfjordsbroen til fods, kan vi besøge legepladsen ved Havnefronten.